HVEM ER VI?


La Bottega ejes og drives af Pia Juul Hesse Rasmussen, der sammen med sin mand, Jens Christian, har haft hus i Toscana siden 2001.


Efter at have holdt sommerferie i Toscana i flere år, tog vi i 2001 springet og købte et mindre hus på en bakketop i Radda in Chianti, midt i vinområdet Chianti Classico. Vi var fascineret af området med de smukke landskaber, den enkle og dejlige mad og den fremragende vin.


I 2006 købte vi et større hus i området. Huset er over 400 år gammel og ligger helt for sig selv. Huset skulle ombygges, og med god hjælp fra en italienske arkitekt og nogle dygtige italienske håndværkere blev huset gennem to år bygget om. Der er en vidundelig ro, og vi har den dejligste udsigt til vinmarker, oliventræer og skov.


I vores ferier bliver en del af tiden brugt på at smage vin og besøge vinproducenter, og vi har derfor gennem årene smagt vine fra rigtig mange producenter i Toscana og naturligvis navnlig fra Chianti Classico-området. Der holdes jævnligt vinsmagninger i familien, og de årlige vinfestivaler besøges, når det er muligt. 


Vores vine

Der er mange dygtige vinproducenter i området, og det er ikke vanskeligt at finde en rigtig god flaske vin. Mange af disse vine kan da også allerede købes i Danmark.


Vi kan godt lide at smage vin fra mindre producenter, hvor man fornemmer, at vinproduktion ikke kun er en forretning - det er også en passion. De arbejder hårdt, både i vinmarken og i kælderen, og år efter år optimerer de smagen på deres vin. De elsker deres marker, og de laver vin, fordi de ikke kan lade være. Det er vine fra sådanne producenter, som La Bottega importerer og sælger. Kvalitetsvine med et godt forhold mellem pris og kvalitet.


Vi håber, du får lyst til at smage!

Rabat ved køb af 6 flasker

Mulighed for afhentning

Gratis levering ved køb for 2.000 kr.

Se Fødevarestyrelsens smiley-rapporter her

LA BOTTEGA       KROGHOLMGÅRDSVEJ 76       2950 VEDBÆK       CVR-NR. 27537248       TLF. +45 20 84 15 10